Når du er færdig med denne lektion kan du:
Når du er færdig med denne lektion kan du:
Bob møder museumsdirektøren, der spørger Bob om en hel masse ting. Læg mærke til at det er det der kaldes hv- spørgsmål.
Bob møder museumsdirektøren, der spørger Bob om en hel masse ting. Læg mærke til at det er det der kaldes hv- spørgsmål.
![]() |
Han skriver en rejseguide | |
![]() |
Han skal se Jellingestenene |
Harald Blåtand levede omkring det 10 århundrede og boede i området omkring Vejle. Han var søn af manden der normalt ses som den første danske konge, nemlig Gorm den Gamle. Haralds måske største bedrift, og grunden til at vi kender ham i dag, er den store af de to runesten der står udenfor kirken i Jelling, cirka 10 kilometer nord for Vejle.
På stenen proklamerede Harald:
Harald, kongen, beordrede disse mindesten rejst til ære for Gorm, sin far, og Thyra, sin mor. At Harald vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
Teksten er vigtig af to grunde: Den bruger navnet Danmark og antyder dermed at der var et forenet rige i midten af det 10 århundrede (selvom den præcise størrelse ikke er kendt). Teksten bekendtgør også kristendommen i Danmark-
Både den store Jellingesten og den mindre søsken (lavet på Gorms ordre), er fantastiske i håndarbejdet og deres historiske betydning, og det er gravhøjen og kirken også.
Harald Blåtand levede omkring det 10 århundrede og boede i området omkring Vejle. Han var søn af manden der normalt ses som den første danske konge, nemlig Gorm den Gamle. Haralds måske største bedrift, og grunden til at vi kender ham i dag, er den store af de to runesten der står udenfor kirken i Jelling, cirka 10 kilometer nord for Vejle.
På stenen proklamerede Harald:
Harald, kongen, beordrede disse mindesten rejst til ære for Gorm, sin far, og Thyra, sin mor. At Harald vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
Teksten er vigtig af to grunde: Den bruger navnet Danmark og antyder dermed at der var et forenet rige i midten af det 10 århundrede (selvom den præcise størrelse ikke er kendt). Teksten bekendtgør også kristendommen i Danmark-
Både den store Jellingesten og den mindre søsken (lavet på Gorms ordre), er fantastiske i håndarbejdet og deres historiske betydning, og det er gravhøjen og kirken også.
Når du er i Vejle vil du blive spurgt:
Når du er i Vejle vil du blive spurgt:
Du kan svare:
Du kan svare:
Når du skal forklare dit arbejde kan du begynde med at sige:
Når du skal forklare dit arbejde kan du begynde med at sige:
![]() |
Rigtigt | |
![]() |
Forkert |
![]() |
Forkert | |
![]() |
Rigtigt |
![]() |
Forkert | |
![]() |
Rigtigt |
Fortæl Rasmus at du er kommet til Vejle for at se Jellingstenene:
Fortæl Rasmus at du er kommet til Vejle for at se Jellingstenene:
Fortæl Rasmus at du arbejder for firmaet Hele:
Fortæl Rasmus at du arbejder for firmaet Hele:
En almindelig måde at stille spørgsmål på på dansk, er ved at bruge en speciel type pronomen, kaldet interrogativ, eller hv- ord, fordi de alle begynder med hv. Men, læg mærke til at h ikke udtales på almindelig dansk. Den første lyd .er derfor v
En almindelig måde at stille spørgsmål på på dansk, er ved at bruge en speciel type pronomen, kaldet interrogativ, eller hv- ord, fordi de alle begynder med hv. Men, læg mærke til at h ikke udtales på almindelig dansk. Den første lyd .er derfor v
Pronomenet hvad bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Pronomenet hvad bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Pronomenet hvornår bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Pronomenet hvornår bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Pronomenet hvor bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Pronomenet hvor bruges på samme måde på dansk og engelsk:
Læg mærke til når du spørger om alder:
Læg mærke til når du spørger om alder:
![]() | ![]() | Hvad |
![]() | Hvor | |
![]() | Hvornår |
Spørg Rasmus hvor gammel han er:
Spørg Rasmus hvor gammel han er:
Spørg Rasmus hvor han bor:
Spørg Rasmus hvor han bor:
Spørg Rasmus hvornår han skal på arbejde:
Spørg Rasmus hvornår han skal på arbejde:
Spørg Rasmus hvor han skal hen:
Spørg Rasmus hvor han skal hen:
Pronomenet hvordan bruges på samme måde på engelsk og dansk.
Pronomenet hvordan bruges på samme måde på engelsk og dansk.
Pronomenet hvorfor bruges på samme måde på engelsk og dansk.
Pronomenet hvorfor bruges på samme måde på engelsk og dansk.
Pronomenet hvilken/hvilket ændrer sig på dansk afhængig af køn og ental/flertal.
Hvilken (singularis): = artiklen er en
Pronomenet hvilken/hvilket ændrer sig på dansk afhængig af køn og ental/flertal.
Hvilken (singularis): = artiklen er en
Hvilket (singularis): = artiklen er et
Hvilket (singularis): = artiklen er et
Hvilke (pluralis): = artiklen er -e
Hvilke (pluralis): = artiklen er -e
Konstruktionen "hvor længe" bruges ofte på dansk:
Konstruktionen "hvor længe" bruges ofte på dansk:
Hvad du må, og helst ikke må, spørge om:
Der er stor forskel mellem kulturer på hvad det er tilladt at spørge om og hvad det ikke er tilladt at spørge om. Vi danskere ser typisk os selv som værende meget ligefremme og åbne, måske en smule uhøflige endda. Men, der er nogle områder hvor du skal træde varsomt. Normalt taler vi ikke om sex eller kropsfunktioner, og heller ikke om økonomi. Danskere vil typisk forsøge at undgå at svare hvis du spørger til løn. Alder kan også være et følsomt emne, specielt for kvinder. Familie og børn snakker vi rigtig gerne om (måske for meget?). Politik og religion, det kan variere meget hvordan vi har det med det.
Vi taler efter sigende utrolig meget om vejret...
Hvad du må, og helst ikke må, spørge om:
Der er stor forskel mellem kulturer på hvad det er tilladt at spørge om og hvad det ikke er tilladt at spørge om. Vi danskere ser typisk os selv som værende meget ligefremme og åbne, måske en smule uhøflige endda. Men, der er nogle områder hvor du skal træde varsomt. Normalt taler vi ikke om sex eller kropsfunktioner, og heller ikke om økonomi. Danskere vil typisk forsøge at undgå at svare hvis du spørger til løn. Alder kan også være et følsomt emne, specielt for kvinder. Familie og børn snakker vi rigtig gerne om (måske for meget?). Politik og religion, det kan variere meget hvordan vi har det med det.
Vi taler efter sigende utrolig meget om vejret...
![]() | ![]() | Hvem? |
![]() | Hvor længe | |
![]() | Hvorfor | |
![]() | Hvordan |
Spørg Rasmus hvem der kommer:
Spørg Rasmus hvem der kommer:
Spørg Rasmus hvilken kop han vil have:
Spørg Rasmus hvilken kop han vil have:
![]() |
Hvor længe har du været i Danmark? | |
![]() |
Hvor længe har du gået til dansk? | |
![]() |
Hvornår kom du til Danmark? |
Spørg Rasmus hvor længe han har været i Danmark:
Spørg Rasmus hvor længe han har været i Danmark:
![]() |
Rigtigt | |
![]() |
Forkert |
Førnutid laves med et hjælpeverbum, har eller er + et hovedverbum i participelform, for eksempel "har arbejdet."
Førnutid bruges til at beskrive noget i fortiden som stadig sker, eller når fokus er på nogle nuværende konsekvenser af en ældre hændelse.
Førnutid laves med et hjælpeverbum, har eller er + et hovedverbum i participelform, for eksempel "har arbejdet."
Førnutid bruges til at beskrive noget i fortiden som stadig sker, eller når fokus er på nogle nuværende konsekvenser af en ældre hændelse.
Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -et på infinitiven. Læg mærke til at -et ofte udtales som "blødt d."
Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -et på infinitiven. Læg mærke til at -et ofte udtales som "blødt d."
Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -t på infinitiven. Læg mærke til at dette -t udtales som "d."
Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -t på infinitiven. Læg mærke til at dette -t udtales som "d."
Her er nogle eksempler på de mere almindelige verbder der bruges i førnutid. De fleste er stærke verber og derfor også uregelmæssige.
Her er nogle eksempler på de mere almindelige verbder der bruges i førnutid. De fleste er stærke verber og derfor også uregelmæssige.
Nogle få verber har "at være" som hjælpeverbum. De to vigtigste er "blive" og "begynde."
Nogle få verber har "at være" som hjælpeverbum. De to vigtigste er "blive" og "begynde."
De såkaldte bevægelsesverber "gå, køre, cykle," kan bøjes med både "være" og "have."
Det er også tilfældet med verbet "at rejse". Når "rejse" bøjes med "er - (en form af "at være"):" "Peter er rejst," betyder det at Peter ikke længere er her. Han har forladt stedet.
De såkaldte bevægelsesverber "gå, køre, cykle," kan bøjes med både "være" og "have."
Det er også tilfældet med verbet "at rejse". Når "rejse" bøjes med "er - (en form af "at være"):" "Peter er rejst," betyder det at Peter ikke længere er her. Han har forladt stedet.
![]() |
Forkert | |
![]() |
Rigtigt |
Fortæl Rasmus at du har været i Paris:
Fortæl Rasmus at du har været i Paris:
Fortæl Rasmus at du har boet i Danmark i to år:
Fortæl Rasmus at du har boet i Danmark i to år:
Fortæl Rasmus at du er blevet god til dansk:
Fortæl Rasmus at du er blevet god til dansk:
![]() |
Rigtigt | |
![]() |
Forkert |
![]() |
Forkert | |
![]() |
Rigtigt |
![]() |
Rigtigt | |
![]() |
Forkert |
Du er kommet til Vejle for at se Jellingstenene. Svar på Rasmus' spørgsmål:
Du er kommet til Vejle for at se Jellingstenene. Svar på Rasmus' spørgsmål:
Du er ved at skrive en rejseguide. Svar på Rasmus' spørgsmål:
Du er ved at skrive en rejseguide. Svar på Rasmus' spørgsmål:
Fortæl Rasmus du arbejder for firmaet Hele.
Fortæl Rasmus du arbejder for firmaet Hele.
Spørg Rasmus hvor han har været
Spørg Rasmus hvor han har været
Spørg Rasmus hvordan vejret er:
Spørg Rasmus hvordan vejret er:
Spørg Rasmus hvor længe han har boet i Danmark:
Spørg Rasmus hvor længe han har boet i Danmark:
Fortæl Rasmus at du aldrig har været i Jelling:
Fortæl Rasmus at du aldrig har været i Jelling:
![]() |
Section completed | ![]() |
Exercise | Result | Your answer | Correct answer |