Translate content

Når du er færdig med denne lektion kan du:

• Lave og forstå hv- spørgsmål
• Forklare hvem du arbejder for
• Forklare hvad dit arbejde går ud på

Når du er i Vejle vil du blive spurgt:

Du kan svare:

Når du skal forklare dit arbejde kan du begynde med at sige:

• Hvor du arbejder
• hvad firmaet laver
• hvad du laver

En almindelig måde at stille spørgsmål på på dansk, er ved at bruge en speciel type pronomen, kaldet interrogativ, eller hv- ord, fordi de alle begynder med hv. Men, læg mærke til at h ikke udtales på almindelig dansk. Den første lyd .er derfor v 

Pronomenet hvad bruges på samme måde på dansk og engelsk:

Pronomenet hvornår bruges på samme måde på dansk og engelsk:

Pronomenet hvor bruges på samme måde på dansk og engelsk:

Læg mærke til når du spørger om alder:

Pronomenet hvordan bruges på samme måde på engelsk og dansk.

Pronomenet hvorfor bruges på samme måde på engelsk og dansk.

Pronomenet hvilken/hvilket ændrer sig på dansk afhængig af køn og ental/flertal.

Hvilken (singularis):  = artiklen er en 

Hvilket (singularis):  = artiklen er et 

Hvilke (pluralis):  = artiklen er -e 

Konstruktionen "hvor længe" bruges ofte på dansk:

Hvad du må, og helst ikke må, spørge om:

Der er stor forskel mellem kulturer på hvad det er tilladt at spørge om og hvad det ikke er tilladt at spørge om. Vi danskere ser typisk os selv som værende meget ligefremme og åbne, måske en smule uhøflige endda. Men, der er nogle områder hvor du skal træde varsomt. Normalt taler vi ikke om sex eller kropsfunktioner, og heller ikke om økonomi. Danskere vil typisk forsøge at undgå at svare hvis du spørger til løn. Alder kan også være et følsomt emne, specielt for kvinder. Familie og børn snakker vi rigtig gerne om (måske for meget?). Politik og religion, det kan variere meget hvordan vi har det med det. 

Vi taler efter sigende utrolig meget om vejret...

Førnutid laves med et hjælpeverbum, har eller er + et hovedverbum i participelform, for eksempel "har arbejdet."

Førnutid bruges til at beskrive noget i fortiden som stadig sker, eller når fokus er på nogle nuværende konsekvenser af en ældre hændelse.

Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -et  på infinitiven. Læg mærke til at -et ofte udtales som "blødt d."

Denne gruppe af verber laver førnutid ved at sætte -t på infinitiven. Læg mærke til at dette -t udtales som "d." 

Her er nogle eksempler på de mere almindelige verbder der bruges i førnutid. De fleste er stærke verber og derfor også uregelmæssige.

Nogle få verber har "at være" som hjælpeverbum. De to vigtigste er "blive" og "begynde."

De såkaldte bevægelsesverber "gå, køre, cykle," kan bøjes med både "være" og "have." 

Det er også tilfældet med verbet "at rejse". Når "rejse" bøjes med "er - (en form af "at være"):" "Peter er rejst," betyder det at Peter ikke længere er her. Han har forladt stedet.