Når du er færdig med denne lektion kan du:
Når du er færdig med denne lektion kan du:
Kirsten, Bob og Rasmus taler om at rejse.
De taler om hvad Bob lavede før han kom til Danmark, hvor han rejste hen, hvordan han kom dertil og hvordan han kom rundt mens han var der. Læg mærke til de forskellige måder at rejse på som de snakker om.
Kirsten, Bob og Rasmus taler om at rejse.
De taler om hvad Bob lavede før han kom til Danmark, hvor han rejste hen, hvordan han kom dertil og hvordan han kom rundt mens han var der. Læg mærke til de forskellige måder at rejse på som de snakker om.
![]() |
Han kørte bil | |
![]() |
Han cyklede | |
![]() |
Han tog toget | |
![]() |
Han fløj |
"Datid" bruges til at beskrive ting der er sket i fortiden. Datid er den form der oftest ses i bøger og bruges når vi beskriver ting vi har oplevet.
Datid laves ved at tilføje en endelse til verbet. Der er et par forskellige ting datidendelser, hvor de mest almindelige er
"-ede"
"-te"
Men, nogle verber bøjes også uregelmæssigt.
"Datid" bruges til at beskrive ting der er sket i fortiden. Datid er den form der oftest ses i bøger og bruges når vi beskriver ting vi har oplevet.
Datid laves ved at tilføje en endelse til verbet. Der er et par forskellige ting datidendelser, hvor de mest almindelige er
"-ede"
"-te"
Men, nogle verber bøjes også uregelmæssigt.
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -ede:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -te:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -te:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -te:
Øv dig på de datidsformer du kan se og høre, der ender på -te:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
Øv dig på disse uregelmæssige datidsformer:
![]() |
Peter laver mad i går | |
![]() |
Martin lavede mad i går |
![]() |
Han købede en bil | |
![]() |
Han købte en bil | |
![]() |
Han køber en bil | |
![]() |
Han købet en bil |
De fleste danskere med fast arbejde har 5 eller 6 ugers ferie hvert år med løn. Som regel skal man dog optjene retten til at have ferie året før.
Når man kender det danske vejr, så er det nok ikke overraskende at mange danskere flyver sydpå i deres ferie. Det er bare hvor de flyver hen der har forandret sig med tiden. I 60'erne var det Gards-søen (Italien) og Tyrol der var favoritstederne. I 70'erne ville alle gerne til Spanien. I 90'erne var Grækenland og Tyrkiet enormt populære. I dag er det Asien, eksempelvis Thailand og nogle af de store byer New York, London og Paris der er populære.
En anden dansk favorit er sommerhus ved vandet. Langs de danske kyster finder du områder med hundredvis af sommerhuse, lige fra primitive boliger til top luksus med spa, satellit-TV og en masse andet.
Nogle ejer deres sommerhus, men det mest normale er at man lejer et i en uge eller to. De ting man laver i sommerhus inkluderer at grille på terrassen, svømme i havet, tage på museum eller besøge de nærmeste større byer. Mange butikker, specielt de små byer ved kysten tjener deres penge på de få måneder hvor det vrimler med turister i deres område. Resten af året er så til gengæld meget, meget stille.
De fleste danskere med fast arbejde har 5 eller 6 ugers ferie hvert år med løn. Som regel skal man dog optjene retten til at have ferie året før.
Når man kender det danske vejr, så er det nok ikke overraskende at mange danskere flyver sydpå i deres ferie. Det er bare hvor de flyver hen der har forandret sig med tiden. I 60'erne var det Gards-søen (Italien) og Tyrol der var favoritstederne. I 70'erne ville alle gerne til Spanien. I 90'erne var Grækenland og Tyrkiet enormt populære. I dag er det Asien, eksempelvis Thailand og nogle af de store byer New York, London og Paris der er populære.
En anden dansk favorit er sommerhus ved vandet. Langs de danske kyster finder du områder med hundredvis af sommerhuse, lige fra primitive boliger til top luksus med spa, satellit-TV og en masse andet.
Nogle ejer deres sommerhus, men det mest normale er at man lejer et i en uge eller to. De ting man laver i sommerhus inkluderer at grille på terrassen, svømme i havet, tage på museum eller besøge de nærmeste større byer. Mange butikker, specielt de små byer ved kysten tjener deres penge på de få måneder hvor det vrimler med turister i deres område. Resten af året er så til gengæld meget, meget stille.
Når du siger hvor du skal hen på ferie, kan du sige:
Når du siger hvor du skal hen på ferie, kan du sige:
+ den rigtige præposition og destination:
+ den rigtige præposition og destination:
Når du beskriver din ferie kan du sige "jeg skal"+ det du skal + ferien:
Når du beskriver din ferie kan du sige "jeg skal"+ det du skal + ferien:
Du kan spørge hvad nogen skal i deres ferie:
Du kan spørge hvad nogen skal i deres ferie:
Du kan også spørge nogen hvad de har lavet i deres ferie:
Du kan også spørge nogen hvad de har lavet i deres ferie:
Du kan også spørge til ferier generelt:
Du kan også spørge til ferier generelt:
Når du taler om en ferie du holdt for kort tid siden, så bruger du førnutid:
Når du taler om en ferie du holdt for kort tid siden, så bruger du førnutid:
Når du spørger til nogens ferie bruger du datid:
Når du spørger til nogens ferie bruger du datid:
Når du spørger til nogens ferie, bruger du datid:
Når du spørger til nogens ferie, bruger du datid:
Ved at sige "jeg boede på" + boligform kan du sige hvor du boede henne på din ferie:
Ved at sige "jeg boede på" + boligform kan du sige hvor du boede henne på din ferie:
På dansk kan man "leje" ting ved at betale for dem:
På dansk kan man "leje" ting ved at betale for dem:
Ved at bruge "vi gik" kan du forklare hvad I lavede på jeres ferie:
Ved at bruge "vi gik" kan du forklare hvad I lavede på jeres ferie:
![]() | ![]() | Vinterferie |
![]() | Sommerferie | |
![]() | Påskeferie | |
![]() | Juleferie |
Spørg Peter om det var en god ferie:
Spørg Peter om det var en god ferie:
Spørg Peter om han kunne tale sproget:
Spørg Peter om han kunne tale sproget:
![]() |
Han slappede af | |
![]() |
Han gik rundt i byen | |
![]() |
Han gik på museum |
Folk der kommer til Danmark, eller andre skandinaviske lande, bemærker ofte at danskere ikke taler til dem, eller forsøger at starte en samtale.
Det er nok rigtigt at danskere er lidt mere reserverede, sammenlignet med andre kulturer og at vi godt kan blive lidt forvirrede hvis man bare begynder at tale til os.
Hvis danskere begynder at small talke, så er der som regel om vejret, om det er for varmt, eller koldt, om det regner eller lignende.
Det betyder ikke at du ikke kan have en almindelig samtale med en person du møder. Det kan du sagtens. Men du skal ikke blive overrasket hvis du starter en samtale, over at du måske ikke får den respons du regnede med. Det betyder ikke at folk ikke kan lide dig, bare at kulturen er en anden.
Folk der kommer til Danmark, eller andre skandinaviske lande, bemærker ofte at danskere ikke taler til dem, eller forsøger at starte en samtale.
Det er nok rigtigt at danskere er lidt mere reserverede, sammenlignet med andre kulturer og at vi godt kan blive lidt forvirrede hvis man bare begynder at tale til os.
Hvis danskere begynder at small talke, så er der som regel om vejret, om det er for varmt, eller koldt, om det regner eller lignende.
Det betyder ikke at du ikke kan have en almindelig samtale med en person du møder. Det kan du sagtens. Men du skal ikke blive overrasket hvis du starter en samtale, over at du måske ikke får den respons du regnede med. Det betyder ikke at folk ikke kan lide dig, bare at kulturen er en anden.
![]() |
Jeg har arbejdet i Sverige | |
![]() |
Jeg arbejder i Sverige | |
![]() |
Jeg arbejdede i Sverige | |
![]() |
Jeg arbejde i Sverige |
![]() |
Jeg gik | |
![]() |
Jeg gåede |
Fortæl Peter at du boede på hotel:
Fortæl Peter at du boede på hotel:
![]() |
Hotel | |
![]() |
Telt | |
![]() |
Vandrehjem | |
![]() |
Pensionat |
Spørg Peter hvordan maden var:
Spørg Peter hvordan maden var:
![]() |
Jeg spiste en burger | |
![]() |
Jeg spisede en burger | |
![]() |
Jeg spiser en burger |
![]() |
Køber en ferie | |
![]() |
Lejer en cykel | |
![]() |
Lejer en bil | |
![]() |
Går en tur |
Sig til Peter at du lige har været på skiferie:
Sig til Peter at du lige har været på skiferie:
Peter har lige været på ferie. Spørg ham hvordan vejret var:
Peter har lige været på ferie. Spørg ham hvordan vejret var:
Peter spørger om du skal noget i ferien. Fortæl ham at du skal i sommerhus:
Peter spørger om du skal noget i ferien. Fortæl ham at du skal i sommerhus:
![]() |
Section completed | ![]() |
Exercise | Result | Your answer | Correct answer |