Translate content

Når du er færdig med denne lektion kan du:

• Snakke om dine danskkundskaber
• Snakke om din nationalitet
• Snakke om ansættelse
• Forklare hvorfor du er i Danmark

Verber er identisk i person, både ental og flertal.

Nutid laves som regel ved at sætte -r på infinitiven.

Hvis infinitiven ender i -e så hedder nutidsformen -er for eksempel hedder.

Hvis infinitiven hedder ender i en anden vokal, bliver nutidsformen -r for eksempel bor.

Nogle verber er uregelmæssige, for eksempel har og er.

Ordstilling på dansk er meget lig den på engelsk, med én vigtig undtagelse: på dansk placeres verbet næsten altid på plads nr. 2 i en sætning, også kaldet V2 reglen. Før verbet kan du finde subjektet, objektet eller adverbialer, men altid kun ét af dem. 

Men, i ja/nej-spørgsmål og direkte kommandoer, siger vi at den første plads er tom:

• Jeg taler dansk (I speak Danish)
• Hvad laver du i Vejle? (What are you doing in Vejle?)
• I morgen tager han på museum (tomorrow he is going to the museum)
• Kommer du i morgen? (Are you coming tomorrow?) (yes/no question)

Hvis du vil vide om en person taler et bestemt sprog, kan du spørge:

Ligesom på engelsk, kan et kan du + verbum besvares med jeg kan + verbum  på dansk.  

I stedet for nej kan du bruge desværre som betyder uheldigvis ikke.

Navne på sprog ender i -sk: , dansk, engelsk; tysk, fransk, etc.-sk

Adjektiver fra sprog ender også i -sk: "en amerikansk mand." "En afrikansk kvinde."

Navne på lande skrives med stort: England, Danmark, Spanien, etc.

Nationaliteter og sprog skrives med lille: engelsk, dansk, spansk, etc.

Sig du er dansker:

Som udlænding vil du tit blive spurgt hvorfor du er i Danmark. Her er nogle typiske grunde:

Hvis du vil vide hvor nogen bor, kan du spørge:

Når du skal fortælle hvor du bor siger du:

Hvis en person kender byen kan du være mere præcis:

Hvis du skal spørge en fremmed om noget, er det høfligt lige at sige undskyld.

Dansk skelner mellem:

Ental (singular): min bog og

Flertal(plural): mine bøger

Og køn (gender) min bog / mit hus

Det gælder dog kun for 1. og 2. person

Min og din bruges med en substantiver:

Mit og dit bruges med et substantiver:

Mine og dine bruges ved flertal:

Kan du huske at du allerede har lært at sige bede om i sætningen jeg vil gerne bede om?

Når du siger adressen på en lejlighed, siger du:

Navnet på gaden; husnummeret; etagen; om du bor til højre eller venstre; postnummer; ny

Eksempel: Storegade 12, 2 t.v. 7100 Vejle (t.v. = til venstre)

Når du siger adressen på et hus, siger du ikke etage eller siden.

Når du skal give information, siger du: