Translate content

Når du er færdig med denne lektion kan du:

• Sige du er enig eller uenig
• Give udtryk for sikkerhed eller usikkerhed
• Snakke om fordele og ulemper
• Give udtryk for uvidenhed
• Skelne mellem "tro" og "synes"
• Bruge komparative og superlative adjektiver
• Tale om tro

Noget kan være "sandt," altså ikke en løgn:

Noget kan være "rigtigt," altså, ikke forkert:

Vær opmærksom på at danskere sagtens kan finde på at bruge ordene med den samme betydning. "Rigtigt" bruges derfor også ofte om noget der er sandt.

Hvis du vil bekræfte at noget er rigtigt, at det passer, siger du:

Hvis du mener det ikke er rigtigt, ikke passer, siger du:

Hvis ikke du tror på det der bliver sagt, kan du sige:

Hvis du synes det lyder usandsynligt, siger du:

Hvis du har brug for mere forklaring elelr du ikke forstår hvad der bliver sagt kan du sige:

Hvis du vil sige til nogen at han eller hun har ret, eller tager fejl, siger du:

Hvis du vil vide hvad en anden person mener, kan du spørge:

Hvis du vil have en persons mening om et specifikt emne kan du spørge "hvad mener du + ":

Hvis du er enig siger du:

Hvis du er uenig i noget kan du sige:

Ofte hører man også:

læg mærke til at enig er et adjektiv og bruger -e i flertal:

• "vi er ikke enige"

Hvis du er usikker på noget siger du:

Læg også mærke til udtrykket " jeg er ikke sikker."

Hvis du siger noget som du tror er rigtigt, men ikke er helt sikker, kan du sige:

Hvis du bliver spurgt om noget, men ikke kender svaret, siger du:

Du kan også uddybe dit svar:

Hvis du vil sige at noget er ukendt generelt, så bruger du man (som generisk form), til enten at betyde videnskaben eller andre vidensområder. Man betyder her de.

De danske ord "skifte" og "forandre" ligger tæt op af hinanden, men der er forskel:

Du kan skifte alt: mening, bus, job, venner.

Men det er mest folk, værdier eller tiderne, der forandrer sig.

Så, du kan skifte en ven ud med en anden, eller forandre den nuværende til noget bedre.

Dansk ordsprog:

For at kunne beskrive mennesker eller situationer, i forhold til hinanden, er det nødvendigt at kunne bøje adjektiver. Dansk har to almindelige måder at gøre det på, enten ved at tilføje en endelse, eller ved at omskrive et adverbie.

De fleste adjektiver kan gradbøjes ift. deres styrke:

• Positiv: "en klog dame."
• Komparativ: "en klogere dame."
• Superlativ: "Den klogeste dame i verden."

Den omskrivende form bruger den simple form af adjektivet hele vejen i gennem og bøjes ved at bruge :

• Mere
• Mest

Endelig er er en lille gruppe af adjektiver der laver komparativ med forskellig stamme:

• "god, bedre, bedst"

• Mange bruges om noget du kan tælle, 
• Mere om noget du ikke kan tælle
  

I Danmark er den kristne kirke en del af staten. Når du bliver døbt, bliver du automatisk meldt ind i folkekirken, hvilket cirka 85% af befolkningen er. Som medlem af folkekirken går cirka 0.75% af din skat til kirken. 

Mange danskere er medlem af folkekirken uden at være særlig religiøse, eller egentlig praktisere religionen. De går ikke i kirke hverken ugentligt eller dagligt, men går ved specielle lejligheder, såsom dåb, bryllup og højtiderne jul og påske.

Før Harald Blåtand bragte kristendommen til Danmark i cirka år 900, var det den norske mytologi og guderne Odin og Thor man troede på.

Hvis du vil spørge om religion, kan du spørge:

Hvis du vil fortælle hvad du tror på, kan du sige:

Din skæbne  er noget du ikke kan undgå: